25261500 mml@add-wise.dk

En af de

helligste graler i kommunikation

og marketing er, at være sjov. Du kender udmærket eksemplerne, de kække one-liners, de overraskende vinkler og den joke, der får dig til at sende en mail på rundfart med: ”Se lige her, det er sgu godt fundet på!”.

Det er ikke alle beskåret at være lårklaskende morsomme, og for nogle kan det endda være svært at komme op på fiffig-stadiet.

 

 

Sådan ser fiffig-stadiet ud

Sådan ser fiffig-stadiet ud

Der er dog eksempler, hvor virksomheder har genskabt deres brand fuldstændig igennem snigskyttepræcis humor, åbnet for nye publikummer og sneget sig øverst på kundens produkt-radar. Humor kan være et utroligt effektivt redskab – og her et par eksempler, naturligvis opstillet som en nedtælling:

 

// 3   Netto

 

Få øjeblikke efter Michelinstjernernes uddeling var Netto på dupperne med et ordspil, som også fik markant højere rækkevidde. Restaurant noma havde endnu engang modtaget sin tredje Michelinstjerne og dermed endnu engang stadfæstet sin status som en af verdens bedste restauranter. Frem springer nogle åndsnærværende Netto-folk og kvitterer med en ligeså dansk klassiker, med ligeså mange stjerner på skulderen: 

Det ægte kvalitetsstempel er ordet “Sønderjysk”

Det er svært at argumentere mod kontrasten imellem tilbud på sønderjysk spegedreng for en 10’er, og en kulinarisk oplevelse, som mange gladeligt krydser kontinenter og oceaner for at opleve. Netop denne tydelige kontrast gør, at annoncen ikke opfattes som respektløs – og derfor virker den så godt. Det er newsjacking, når det er bedst.

// 2   Old Spice

Ved listens eneste udenlandske opslag hopper vi over i en lidt mere vanvittig grøft, hvor en ældre virksomhed med et ældre publikum tog drastiske midler i brug for at genskabe deres brand. I 2010 tog Old Spice et imponerende marketingsats, som skulle trække produktet fra den evige tilbudshylde i supermarkedet til glasmontren. Den nye brandingstrategi blev skudt i gang med denne reklamevideo:

Man kan kun beundre det bureau, der pitcher sådan en reklame for et 74 år gammelt deodorant-firma. Kontrasten til alle andre reklamer i samme produktkategori er skærende, og netop derfor brænder videoen sig ind på nethinden. Væk med de minimalistiske produktskud, roterende, dryppende og diskret belyste parfumeflasker og close-up skud af James Franco i et åbentstående jakkesæt. Det er ærkemaskulint, sjovt og giver mænd en letforståelig, sviende opsang. Ved dens lancering gik videoen øjeblikkeligt internationalt viral, og alle de mange delinger gjorde kampagnen til en international succes.

// 1   Fernet Branca

Vores personlige favorit er Fernet-Branca. Du har sikkert set det før, men denne annonce lå på nettet få øjeblikke efter aflysningen af alle festivaler, og knap 2 måneder før Roskilde skulle afholdes. Lige i denne tid, hvor landets ungdom har været indespærret i et års tid og nu må se årets højdepunkt aflyst, oversvømmes nettet altså af frustrerede, indelukkede unge mennesker.  Ind stryger Fernet-Branca med en galgenhumoristisk one-liner, som tydeligt viser, at de forstår de unges frustration. Fernet-Branca, hvis spiritusprodukter tidligere primært pyntede på fedtede bodegahylder, er på ”de unges hold”. De sætter ord på afmagten i et sympatisk, ironisk opslag, hvor diskussionen kan få frit løb og som derfor høster imponerende engagement:

Fernet Branca

Man kunne høre Nørrebros smertensskrig helt nede i Sønderjylland

Den kække tone, ironien, timingen og selvfølgelig deres publikum sendte budskabet landet rundt. Mon ikke, den øgede bevidsthed om mærket resulterer i lidt større popularitet, lidt højere afsætning. Og de er værd at følge med, for det gør de jævnligt.

Hvis du nu tænker: ”Jaja, det er mægtig skægt, men jeg har jo intet til fælles med dem.”, og ikke kan se fornuften i humor (hehe) for din virksomhed… Så har du sikkert ret. Så er det ikke sikkert, at du er den rigtige til at skabe denne humor. Det betyder dog ikke, at humor ikke er noget for din virksomhed. Hvis en producent af gammelmandslikør, et antikt kosmetikmærke og en lavpris-dagligvarekæde kan bruge det samme trick til deres markedsføring, SÅ KAN DU OGSÅ.

I'm not really funny

Man kan ikke vinde hver gang

Det kræver selvironi, det kræver en kontrast mellem dit publikums forventninger og dit budskab, og så kræver det at du er rettidig, relevant og rammer hovedet på sømmet. Hvis du er uforsigtig, risikerer du at pådrage dig en shitstorm, men hvis du er overforsigtig, bliver det let ligegyldigt.

Hvis du til gengæld rammer det famøse søm, har du al mulig chance for at redefinere dit brand, nå nye publikummer og dramatisk øge din rækkevidde med gratis, organisk markedsføring. Det er ikke sikkert, det fylder ordrebøgerne – men det er heller ikke sikkert, at det ikke gør.

Hvis det lyder som alt for meget arbejde, det der med at være sjov, så synes vi, at du skal ringe til os. Vi har diskuteret hvem af os, der er sjovest, men selv efter et langt møde, der endte i skolegårds-karate, fandt vi aldrig et klart svar. Til gengæld er ret dygtige til at hjælpe dig med din markedsføring – og det er en solid start.

Du kan kontakte os her,

//AddWise

Danske mestre i skolegårds-karate siden 1973